Gulv,  Polyuretan Gulv,  Vores tanker

Polyuretan gulv

Når man taler om epoxy gulv i beboelse, er det ofte polyuretan gulv der menes. Vi gik selv længe og sagde at vi skulle have epoxy gulv i huset, men det er altså polyuretan.

Polyuretan eller epoxy?

Både epoxy og polyuretan skulle efter sigende været ekstremt slidstærke, nemme at rengøre og kan laves i alle RAL farver – også mix af farver. Vi har valgt RAL 7044.

Polyuretan
Blødere at gå på
Mere fleksibelt
UV-Stabilt

Epoxy
Hårdt at gå på
Arbejdsgulv (kan tilføjes sand)

Trinlyddæmpende gulv

Vi var ret hurtige til at beslutte os for et flydende gulv. Det passede jo perfekt med vores ønske om “Keep it simple” (indlægget kan du læse lige her). Vi havde både set beton lignede gulve og polyuretan gulve hos venner og familie. Vi syntes at beton-looket er fedt, men vi har også set at beton gulv kan sprække, så det var vi lidt tøvende overfor.

Det gulv vi har fået er trinlyddæmpende med en revneoverbyggende overflade. Vi har valgt fodlister der bliver skåret ned til 3 cm. Vi kunne også have valgt uden fodliste, hvilket giver et råt udtryk. Men vi tænker at fodlisten er mere vores stil og beskytter væggene mod fx støvsugeren.

Processen

Selve processen for gulvet kræver en uge, hvor man ikke har adgang til huset. Først behandles gulvet med en primer og herefter kommer selve PU materialet på.

Primer er lagt
Stadig vådt

Vi har valgt at få polyuretan i hele huset på nær garagen og badeværelserne. Jeg har lige opdateret indlægget om vores badeværelser, så du kan læse hvilket gulv vi har valgt der – det er lige her.

I garagen er planen, at vi selv vil male med epoxy. Måske en modig beslutning, da vi absolut begge har 10 tommelfingre. Så ja, opdatering på det projekt følger! 🙂

Pris

Der er rigtig mange der har spurgt mig til m2-prisen på gulvet. Det kan jeg desværre ikke svare på, for vi kender kun den merpris vi har givet i totalentreprisen. Men vi undersøgte lidt priser i forbindelse med garagen og polyuretan ligger mellem 350 og 475 kr. pr. m2.

Det er lidt uklart hvad man “får” i det ene tilbud frem for det andet, når man ikke er fagmand. Så hvis jeg skulle købe et polyuretan gulv uden om et husbygger firma, så ville jeg få 3 tilbud, så jeg reelt havde noget at sammenligne med.

Vi flytter ind i huset OM EN UGE! Så når vi lige er landet, skal jeg også nok følge op på dette indlæg med hvordan det er at holde mv.

Gulvmåtten

Men inden jeg slipper dine øjne helt, så vil jeg altså dele en fed lille detalje. Det er et lille tip, som vi fik fra indretningsarkitekt Birgit Tarp fra Design Circus: Huller til måtter ved indgange. SMART!

Plade i fundamentet
Eksempel med fliser

Hullerne betyder, at måtten ligger plan med gulvet og den bliver ikke skubbet rundt når døren åbnes. Som I kan se på billedet herover, så blev det tænkt ind allerede da fundamentet blev støbt. Og så kan det også sagtens laves hvis man vælger andre gulve – fx fliser.

Vi får en tynd messing kant rundt ved hoveddørs-måtten. Vi venter med de to huller til måtter vi har fået lavet i garagen. Det kan nemlig være, at der kommer en rist med børste ved garagedøren, hvor børnene trækker deres cykler ind. Jeg skal nok opdatere med billeder, når vi er flyttet ind. Og jeg skal forøvrigt også nok lave et indlæg om Birgit og den opgave hun udførte for os – et uundværligt samarbejde!

Spørg endelig løs om gulvet. Og hey… del gerne egne erfaringer eller tanker om polyuretan gulv i kommentarfeltet herunder.

Bedste hilsner
Fru Krogh Hansen

 

2 kommentarer

  • jan

    jeg håber at i har et afløb hvor i har måtten ellers vil det ikke være særligt rart efter at det har regnet

    • Fru Krogh Hansen

      Hej Jan,
      Tak for din kommentar og tak fordi du læser med 🙂
      Jeg er ikke helt sikker på hvilken måtte du mener, men lad mig svare for de to muligheder der er 🙂
      Måtten i entre, hvor der selvfølgelig kommer regnvåde mennesker ind: Her er det jo ikke anderledes end en alm. måtte der ligger oven på gulvet.
      I garagen – korrekt, der bliver det vådt når vi trækker cykler ind, men det bliver det jo også når bilerne kører ind – det syntes vi at det høre med i konceptet med en garage.
      Unidrain har lavet måtter med afløb, men vi har vurderet at det ikke er et behov for os.
      Bedste Hilsner Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *